Topbillede
ANDELSBOLIGFORENINGEN AVEDØRELEJREN 2

logoHistorie


Kære besøgende.

VI HAR PT INGEN LEJLIGHEDER TIL SALG I VORES SKØNNE FORENING. ØNSKER DU AT BLIVE SKREVET OP TIL EN LEJLIGHED, ER DU VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS PÅ FØLGENDE MAILADRESSE:

                    VENTELISTE@AV2-BOLIg.DK

Velkommen til vores ’boligside’. Her vil du finde en beskrivelse af Andelsboligforeningen AvedøreLejren 2 (AV2), Avedørelejren samt en oversigt over de lejligheder, vi p.t. har til salg.

AV2 er en del af Avedørelejren, et campus-lignende område, der blev etableret som boligområde i 2001. Oprindeligt er det en militærlejr, hvis historie går tilbage til 1896.

AV2 består af 3 fløje med i alt 47 2-3 værelses lejligheder i varierende størrelser; fra 50m2 til 113 m2. Alle indrettet i de gamle belægningsbygninger, der blev totalrenoverede og indflytningsklare i 2002.  Lejlighederne er meget forskellige, men fælles for dem alle, er den helt specielle atmosfære og charme, som de historiske bygninger skaber. Samtlige lejligheder har eget loftrum, ligesom foreningen råder over en fin gæstelejlighed og vaskeri med vaskemaskiner og tørretumblere.

Vi er en meget social og velfungerende forening med en sund økonomi.

Vores skønne gård er det naturlige centrum for vores fællesskab og mange aktiviteter året igennem. Der grilles, afholdes arbejdsdage, spilles petanque, og ofte spises der sammen i varierende smågrupper. Vi er en entusiastisk skare i alle aldre og professioner og værdsætter denne mangfoldighed højt.

Lejren ligger i udkanten af Hvidovre, som en af de sidste beboelser før Vestvolden og den grønne kile. Her græsser fårene fra Vallø Slot hele sommeren igennem.

Avedørelejren ligger kun ca. 20 min fra København city, med gåafstand til offentlige transportmidler, børnehave/vuggestue og skole.

Alarmpladsen - den gamle eksercerplads - er centrum af Lejren, omkranset af den gamle fægtesal, Messen (som nu er restaurant), Cirkusmuseet samt Lokalhistorisk Arkiv, Smedien, Infirmeriet, portnerboligerne (hvoraf den ene har huset den gamle kachot) og de gamle belægningsbygninger der  nu huser andelsforeningerne AV1 og AV2. Denne oprindelige del af lejren, kaldes Den Røde By, og er erklæret bevaringsværdig. Vi er således underlagt mange restriktioner, men dette kun for at sikre bevaringen af disse unikke bygninger.

Vores bygninger er, trods alderen, i meget fin stand og bliver løbende vedligeholdt.

De lejligheder, vi aktuelt har til salg, finder du til venstre. Klik på linket og du vil få en nærmere beskrivelse af den valgte lejlighed.

Finder du ikke en lejlighed der passer til dit behov og ønsker at komme på venteliste, da kontakt AV2’s bestyrelse. Email-adressen finder du herunder. 

venteliste@av2-bolig.dk

Vi glæder os til at se dig

Logo

Forsidebillede 1


Hovedporten

En dør

Bataillionen

Forside 7